Forside Presse Nyhedsbrev Sitemap

Durewall Instituttet


Durewall Instituttet arbejder med et helhedssyn på menneskers samspil og funktioner, privat såvel som på arbejdspladsen. Fokus ligger på at identificere og nå de mål, der kan forbedre hverdagen og/eller arbejdsmiljøet for den enkelte eller for hele organisationen.

Durewall Instituttet, etableret i Sverige i 1970'erne med fokus på det gode arbejdsmiljø, repræsenterer i dag Sveriges førende arbejdsmetodik. Durewall metoden lærer dig at arbejde med og ikke imod kroppens naturlige bevægemønster, og giver hjælp og inspiration til, hvordan du kan skåne såvel din krop som dit sind.

Instituttet har i dag suppleret de klassiske uddannelser og kurser inden for arbejdsmetodik (konflikthåndtering, forflytning og genstandshåndtering) med individuel coaching, samt team coaching.

Team Coaching - når vi løfter i flok
Formålet med team coaching er at assistere teamet til at udnytte sit fulde potentiale og nå sit mål. Hvad enten det handler om bedre udnyttelse af ressourcer på arbejdspladsen eller støtte til opbygning af en kultur med respekt for forskelligheder. Alt kan lykkes, når der løftes i flok.

Individuel Coaching - hvad er det, der reelt forhindrer dig i at opnå det, du drømmer om?
Durewall Instituttet tilbyder individuel coaching, i form af life coaching eller business coaching. Målet er støtte til alle forandringer og spring i livet, hvad enten det handler om at få et liv med mindre stress, mere glæde, bedre samarbejde eller for eksempel ønsker om bedre resultater på jobbet.
 
Nænsom nødværge - uden at forårsage skade/smerte
Idégrundlaget betegnes humant selvforsvar; uden at afstå fra effektiviteten er der fokus på den etiske og humane side i både verbal og fysisk konflikthåndtering. Kundskaber i beskyttelsesteknik og selvforsvar gør deltagere i stand til lettere at forebygge og løse situationer, hvor vold og trusler kan forekomme. Målet er tryghed i arbejdssituationen.

Pleje og omsorg - at arbejde med mindst mulig kraft
Når kræfterne anvendes optimalt i stedet for maksimalt mindskes muskelspændinger og belastende  arbejdsstillinger. Dermed også risikoen for arbejdsskader og unødig træthed. Deltagerne lærer at hjælpe, støtte og forflytte mennesker på en enkel, sikker og behagelig måde og der lægges desuden stor vægt  på kommunikationen for at skabe den bedst mulige plejesituation for alle parter.

Genstandshåndtering - at anvende kræfterne optimalt frem for maksimalt
Ovenstående er et praktisk anvendeligt grundprincip på alle arbejdsområder, hvor der anvendes værktøj  og hjælpemidler samt bæres, flyttes og løftes genstande. Fælles for alle kurser er, at hovedvægten lægges på det praktiske med fokus på problemstillingerne i den pågældende gruppe - små forandringer kan  give store forbedringer.
 




Nye Kurser i 2012
Så er der nye kurser i Nænsom Nødværge.
Læs mere
Har du lyst til at gøre en forskel på din arbejdsplads
Så se nedenstående og lad dig inspirere
Læs mere
16 instruktører uddannet i Odsherred kommune
Den 9. juni fik 16 nyuddannede instruktører diplom..
Læs mere
Durewall Instituttet  -  Lergravsvej 63  -  DK-2300 København S
Tlf.: +45 3286 0190  -  Fax.: +45 3286 0192